Ekstrem dans

Hold da op jeg oplevede noget vildt i går.
Jeg var til mit første Zumba Party, som indebar 3 timers næsten nonstop zumba dans. Der var kun 2 x 10 min. pause på hele aftenen og jeg var meget stolt over at jeg kunne holde til hele sceancen.
Der var 5 zumbainstruktører, hvoraf jeg kendte til de 4. Hver zumbainstruktør har sin tolkning af dansen og kun grundtrinene er ens. Det går stærkt og det er bare om at følge med. Min yndlingsinstruktør (Tanja) lagde ud med nogle af de serier jeg kender fra undervisningen nede på stranden i sommer - og det var fedt! Efter hende gik det slag i slag time efter time.
Vi var omkring 99 kvinder og 1 mand der deltog og Kultur Centret var proppet. Der blev danset og battlet og hujet og grint til den store guldmeldalje. Det var så sjovt og jeg har aldrig i mit liv svedt så meget, selv mine håndflader var våde af sved. Jeg var dog noget øm i mine lægge, da vi var færdige, og det var også med en vis bekymring, når jeg satte mig ned på gulvet i pauserne - for var det nu fysisk muligt at komme op fra gulvet igen ;-) Det var det heldigvis.
Næste skridt kan kun være en instruktøruddannelse for mit vedkommende, desværre er der langt mellem kurserne, men det skal nok komme - jeg har masser af tid.

ZUMBA!!!!!!

Jeg er så glad for min cykel....

I maj måned deltog jeg i kampagnen "vi cykler til arbejde".  Egentlig ikke et stort offer for mig, da jeg kun har ca. 1½ km. til arbejde og ungernes skole og børnehave ligger lige på vejen.

Efter et par uger på cykel begyndte de store at brokke sig over at vi aldrig kørte i bil mere og så blev jeg stædig. Niksen biksen man skal ikke være vant til at blive kørt til og fra skole når man bor 1 km. derfra, det var simpelthen forkælelse ud over alle grænser. Så lige siden maj har vi praktisk taget cyklet hver dag, med ganske få undtagelser. Selv når det har stået ned i stænger har vi pakket os ind i regntøj og kastet os op i sadlen. Og man må sige det har givet bonus.

Efter en lille måned kunne Simon køre sikkert og uden støttehjul og det inden han blev 4 år og uden vi skulle løbe efter ham med et kosteskaft i bagebægeret. En dag ude i haven kom han simpelthen bare kørende ud af skuret på Dictes gamle cykel. Stor dreng!

Dicte har fået en ny flot cykel som hun er rigtig glad for og hun er også blevet meget mere sikker i trafikken.

David er holdt op med at brokke sig over at skulle cykle og nyder i stedet friheden ved selv at kunne cykle i skole om morgenen. Indimellem får han også lov til at blive i fritteren hvis han er midt i noget og så kører han selv hjem når han har lyst.

Det er skønt at møde på arbejde efter en frisk lille cykeltur og jeg undgår kampen om parkeringspladser ved skolen.

I går skulle vi til sommerfest i Simons børnehave og jeg havde planlagt at tage mad med fra skolens kantine til buffetbordet. Sådan en stor portion mad er ikke let at transportere på en cykel så derfor valgte jeg at tage bilen. Jeg skulle først køre ind på skolen med David og Dicte, bagefter ind i børnehaven med Simon, så skulle jeg vente i kø for at komme ud fra parkeringspladsen ved børnehaven og holde for rødt i 2 lyskryds. Da jeg endelig nåede skolen skulle jeg parkere helt ovre ved idrætshallen, fordi skolen parkeringsplads pt. er lukket mellem 7.30 og 8.00. Og så skulle jeg gå en stor omvej for at komme ind på skolen. Så alt i alt brugte jeg nok dobbelt så lang tid på at komme på arbejde i forhold til når jeg cykler.

Derfor er jeg bare SÅ glad for min cykel ...

At grine så tårerne triller

Nogen gange har jeg bare sådan en trang til at få grineflip så tårerne triller, og sådan havde jeg det i går. Jeg var så træt efter DHL stafetten onsdag aften og var helt følelsesløs i hovedet af træthed. Derfor var det en kæmpe befrielse til frokost at få totalt grineflip, så kinderne kunne blive rørt.
Heldigvis er der humor på min arbejdsplads, specielt en på jobbet kan virkelig piske en stemning op. Forleden fortalte han, at han havde været ude at løbetræne sammen med en kammerat. Det gik ikke så godt for kammeraten med at løbe grundet 1) han skulle virkelig meget på toilettet 2) han havde fået den ene testikel i klemme i bildøren!!!!!!!! Ja min kollega havde så grint så meget at hans kammerat havde opgivet at fortælle hvordan den var kommet i klemme. Så den historie har vi til gode.

Forleden da jeg hentede Simon i børnehaven spurgte han køkkenmedhjælperen om det var hans mor der hentede ham (det var så hans kæreste...) Da jeg kom ind i børnehaven fik jeg så at vide at en pige havde spurgt køkkenmedhjælperen og hans kæreste "Er I begge to tykke?" Ja så kan jeg altså få helt ondt i maven af grin.

Indimellem er der ikke så meget at grine af, men så har jeg et par episoder jeg tænker på som kan få mig til at klukle - f.eks. en gang for ca. 5 år siden da jeg skulle putte David  og lettede en lille vind (en lille sniger) så siger David med meget ked mine "puha den lugtede godt nok grimt den prut jeg slog der". Eller den gang jeg som ung spiste hjemme hos mine forældre og min blinde onkel var på besøg. Det var sommer og vi sad i haven og spiste. Jeg var på det tidspunkt rædselslagen angst for hvepse, så jeg sad parat med fluesmækkeren. Pludselig kommer der en hveps og lander på min blinde onkels mad og i panik knalder jeg løs på hveps og mad mens min onkel spiser videre og ikke rigtig kan forstå hvorfor hans mad sprøjter!

Livet ville ikke være det samme uden creme fraiche siger min ældste søn, men jeg siger livet ville ikke være det samme uden humor!

Hvad skal vi lave, spør' vi hinanden.....

Så er ferien definitivt slut og hverdagen har ramt med fuld styrke. Nu kommer vi så til hvad der skal vælges af fritidsinteresser denne sæson. David holder fast i ju jitsu, men Dicte ved ikke rigtig hvad hun vil. Hun var med til ju jitusu for at prøve, men så ville hun alligevel ikke og hun ville heller ikke forstætte til akrobatik selv om hun er meget talentfuld, men de piger der underviser bryder hun sig ikke om. Så var det jeg kom i tanke om at da vi var til spaghetti gudstjeneste i Vejleå Kirke blev hun interesseret i spejderne der holder til huse der. Tilfældighederne ville at jeg mødte en mor (hvis børn går til spejder der) torsdag morgen på vej til arbejde. Jeg fik spurgt hende hvornår det nu var man kunne komme og besøge spejderne for at se om det var noget man havde lyst til og sørme om det ikke var samme eftermiddag.
Jeg tog Dicte med op i kirken, selv om hun var meget usikker på om det nu også var noget for hende. Hun var meget genert og synes vist ikke det var så sjovt i starten, men så gik der 2½ splitsekund og så var hun tøet op. Da vi kørte hjem stod munden ikke stille på hende om hvor skønt det havde været og hvor søde de voksne var - "tænk mor, når de beder en om noget siger de er du sød at...." Ja hun var meget begejstret og sagde at hun ville meldes ind med det samme.
David fik også lov til at prøve at være med, hans begejstring var mindst lige så stor.
Nu er der selvfølgelig nogle minusser, eller det vil sige faktisk kun 1. Dicte skal gå fra kl. 17 til 18.30 og David fra kl. 18.30 til 20.00 hver torsdag.
Men plusserne er heldigvis mange fler; det er billigt! 185 pr. halvår pr. barn, de skal på weekendlejre - den første allerede i weekenden 4. og 5. september (mon mor og far her så kan få den yngste passet og selv få lidt hygge-tid) og en weekend mere i slutningen af september og her er det igen billigt 100 kr. pr. barn! Det er billigere end en babysitter! Derudover er der også sommerlejr en hel uge i juli måned.
Jeg håber, de bevarer begejstringen for jeg tror det vil give dem en masse gode oplevelser og en masse nye venner. Dicte elsker naturen og elsker dyr, denne uge har hun holdt vinbjergsnegle og sommerfulge som kæledyr....
Jeg tror hun har fundet sin rette hylde, vi håber i hvert fald;-)

Lidt i midnat

10 min. i midnat blev jeg vækket af min kære mand. David som havde besluttet sig for at sove hos en ven, havde fortrudt og ville hentes. Jeg var lige faldet i søvn men stod op og tog tøj på inkl. en stor tyk trøje da klokken jo var mange og det måtte jo være koldt. Min overraskelse var stor da jeg trådte ud i natten. Det var fantastisk varmt og fuldstændig stille, månen tittede frem bag drivende skyer og alt åndede fred. Så er det tankerne begynder at strømme, jeg tænkte på fremtiden og på de mange gange der kommer når jeg skal ud om natten og hente børn der har været i byen fredag eller lørdag aften. Jeg kan godt mærke at jeg ikke skal tænke for meget på det, for sammen med de tanker kommer frygten for deres færden i nattelivet. Det virker mere råt nu end da jeg selv havde min gang der, men det behøver jo ikke være sådan når man er midt i det. Vi får se, det kan jo nok ikke lade sig gøre at holde dem hjemme altid.
I nat var så generalprøven og det var jo en skøn aften, da jeg tændte radioen i bilen spillede de den Medina sang jeg bare ikke kan få ud af hovedet pt. så der blev skruet op. David var ved godt mod da jeg hentede ham og han forklarede hvorfor han ikke kunne sove der; der var for mørkt, han havde fået et silkedynbetræk, han sov på gulvet på en madras og ikke i en øverste køje og hans kammerat snorkede. Ja så forstår man jo godt at det er bedst at komme hjem....

Gaven

I dag har jeg fået en gave af min mand. Det er et fint sort plastikbord som jeg kan stille min laptop ovenpå, så jeg kan sidde med den i skødet uden at mine ben bliver brændt. Tit er det mig der giver gaver og oftest til børnene. Det skete også i dag da jeg var med mine børn, min gode veninde og 2 af hendes børn + en veninde i city 2. De fik alle en sommerferiebillet, hvilket gjorde at vi skulle rundt i hele centret og have brugt billetterne. Det lykkedes Simon at overvinde sin frygt og tage en tur på trampolinen - det var stort. Lige nu ligger lille Simon så her ved siden af mig og min laptop på min fine gave og prøver at falde i søvn. I hans hånd har han dagens bedste gave - et billede af ham og hans pige Thea, som er min venindes datter på 12 år. Han siger han elsker hende og savner hende - puha det er tidligt at starte på det når man kun lige om lidt bliver 4 år......!